DANSK KVALITET – NORDJYSK SERVICE

10 ÅRS GARANTI PÅ FLAGSTÆNGER

Dannebrogsvimpel

 

Som du måske ved, så er der forholdsvis strenge regler omkring at flage med Dannebrog i Danmark. Blandt andet må flaget ikke være hejst efter solnedgang. For at undgå besværet med at skulle hejse flaget op og ned hver eneste dag, kan man benytte sig af en dannebrogsvimpel. En vimpel må nemlig gerne være hejst døgnet rundt, og det er derfor en oplagt måde at undgå en tom flagstang på.

Dermed kan man gemme det rigtige Dannebrog til de dage, hvor der er noget, der skal fejres – og resten af året kan man flage med en lige så flot dannebrogsvimpel.

E-mail til cc@dkflag.dk eller ring på tlf.: 88626330 ved spørgsmål.

Hvornår bruges en Dannebrugsvimpel?

En dannebrogsvimpel bruges, når det almindelige dannebrogsflag ikke er hejst. Som regel benytter man kun Dannebrog i forbindelse med fødselsdage, bryllupper, begravelser samt en række nationale og kirkelige dage.

Selvom der er mange af disse vigtige dage, kan man ikke have Dannebrog hejst hele tiden. Dette skyldes blandt andet også reglen om, at et almindeligt dannebrogsflag ikke må være hejst om natten. Derfor vælger mange at benytte en dannebrogsvimpel alle de dage, hvor der ikke er anledning til at hejse det rigtige Dannebrog.

En dannebrogsvimpel er nemlig som sagt ikke underlagt samme regler om, hvornår på døgnet det må være hejst. Udover at det pynter gevaldigt på en ellers tom flagstang, betyder det også, at man altid har en mulighed for at se, hvilken retning vinden kommer fra, og hvor kraftig den er.

Hvilken størrelse skal jeg vælge
Når man skal købe en dannebrogsvimpel, kan man hurtigt stirre sig blindt på de mange forskellige størrelser af vimpler. For hvilken størrelse skal man vælge til lige netop sin flagstang? Det er heldigvis ret enkelt, og vi har her sammensat en guide til, hvilke størrelser dannebrogsvimpler der passer til flagstænger i forskellige højder:

Højde på flagstang Størrelse på Dannebrogsvimpel
4 meter 200 x 18 cm
5 meter 250 x 20 cm
6 meter 300 x 20 cm
7 meter 350 x 20 cm
8 meter 400 x 21 cm
9 meter 450 x 21 cm 
10 meter 500 x 21 cm
11 meter 550 x 23 cm
12 meter 600 x 23 cm
14 meter 700 x 23 cm
16 meter 800 x 24 cm
18 meter 900 x 24 cm

Som du måske kan se, danner der sig et mønster. Vimplen er nemlig halvt så lang som flagstangen. Det vil altså sige, at en flagstang på 4 meter bør have en dannebrogsvimpel på 2 meter, mens en flagstang på 18 meter bør have en dannebrogsvimpel på 9 meter.

Bestil let en billig Dannebrogsvimpel
Når du skal købe en dannebrogsvimpel, er der ingen grund til at køre byen tynd for at finde en forhandler med det rette udvalg af vimpler i høj kvalitet. Du kan nemlig hurtigt og nemt bestille en billig dannebrogsvimpel på internettet – her hos Nordjysk Flagstang.

Vi har et bredt udvalg af dannebrogsvimpler til både små og store flagstænger, og vores priser er særdeles fornuftige. På trods af de lave priser kan du være sikker på, at alle vores vimpler er af høj kvalitet og særdeles slidstærke.